Forside
HåndboldGynmastikSeniorerTennisFoto1Foto2Foto3

 Kunne du godt tænke dig at være "føl" i Stavtrup Gymnastikafdeling, så tag kontakt til et af bestyrelsesmedlemmerne.

 

Forventninger til føl i Stavtrup Gymnastikforening

 

Alder: Føl: 4.-6. klasse

Praktisk:

  • Oplyse kontaktoplysninger til bestyrelsen: Fuldt navn, adresse, fødselsdato, telefon og email-adresse (forældres eller deres egen eller begge?).
  • Hvis ikke du kan komme, må du rigtig gerne forsøge at finde en afløser blandt de andre føl i foreningen. Træneren skal have besked om, at du ikke kommer, og hvem der kommer som afløser for dig. Hvis det ikke er lykkedes dig at finde en afløser, må du give træneren besked om dette. Kontaktoplysninger på de andre føl, kan du finde på adresselisten, der bliver sendt ud i starten af sæsonen.
  • Vi forventer, at information der sendes ud fra foreningen læses, og at der svares på emails og andre beskeder fra foreningens bestyrelse og fra den ansvarlige træner.
  • Vi forventer, at forældre bakker børnene op i forhold til at huske at give besked og svare på emails.
  • Det er som udgangspunkt et krav, at man deltager på et minihjælpetrænerkursus i løbet af de første sæson for at være føl i foreningen.

 

I gymnastiksalen:

Du er den ”voksne”/ store. Du skal være et godt eksempel for gymnasterne på holdet, og bakke træneren op. Derfor forventer vi, at du:

  • Kommer til tiden
  • Følger trænerens anvisninger – også selvom den er henvendt til gymnasterne.

Eksempel: træneren siger, at gymnasterne skal sætte sig i en rundkreds på gulvet. Du som føl sætter dig i rundkredsen på gulvet, og forsøger at få børnene til at gøre det samme.

  • Der skal være tid til snak og pjat, men lad vær´ at snakke, når gymnasterne skal være stille, eller når træneren taler. Dette gælder også, hvis du er i den anden ende af gymnastiksalen.
  • Husk at det er ikke dig, der er til gymnastik. Spring og øvelser udføres sammen med gymnasterne, hvor det giver mening.
  • Prøver at tænke på, hvordan du bedst kan hjælpe træneren hele timen. Dette kan du f.eks. gøre ved at forsøge at trøste børn, der er kede af det, eller hjælpe børn der skal tisse.
© 2018 Stautrup IF
Website Security Test